Hvad er de mest effektive træningsøvelser i forhold til at forbrænde kalorier?

Der findes mange måder at forbrænde kalorier på, men har du nogensinde tænkt over, hvilke der er de mest effektive træningsøvelser i forhold til at booste din forbrænding? I denne artikel belyser vi de nogle af disse og giver samtidigt et bud på de allermest effektive.

Ingen hurtige genveje

Der findes ingen hurtige eller magiske genveje i forhold til kalorieforbrænding. Der er dog visse øvelser, som får din forbrænding til at stige mere end andre, simpelthen fordi de er mere krævende.

5 særligt gode træningsøvelser som øger kalorieforbrændingen:

  1. Løb/bakkesprint: En løbetur er på alle mulige måder en god måde at røre sig på. Din kalorieforbrænding under løb afhænger naturligvis af dit tempo, men som hovedregel er løb en af de allerbedste øvelser til formålet. Hvis du ønsker at øge din forbrænding endnu mere, bør du måske overveje at løbe opad! Løber du opad, eller endnu bedre, sprinter opad, vil du opleve pulsen stige til vejrs. Din forbrænding vil derfor accelerere samtidigt med, at du i væsentlig grad forbedrer din kondition. En anden fordel ved bakkesprint er, at du styrker dine benmuskler fordi dine skridt skal forcere tyngdekraften. Dine benmuskler skal af den grund arbejde hårdere, og derfor styrkes de.  

Som bonusinfo giver løb en rigtig god efterforbrænding, hvor din krop vil fortsætte med at forbrænde kalorier, mens du slapper af! Ved bakkesprint vil din efterforbrænding typisk være højere, end hvis du har løbet i et ”normalt” tempo grundet den højere intensitet.

  1. Roning: Roning er en glimrende øvelse, fordi det er skånsomt for kroppen. En anden fordel ved roning er, at både overkroppen og underkroppen styrkes samtidigt med at konditionen forbedres. Ved roning skal du nemlig både aktivere armene og benene, når du udfører øvelsen.
  2. Kettlebell swings: Kettlebell swings er en styrkeøvelse, men i lige så høj grad en konditionsøvelse. Øvelsen er yderst energikrævende, og hvert eneste swing kræver maksimal ydelse af dine hofter, ryg, baller, skuldre og arme. Når alle disse grupper aktiveres, er det virkelig noget der påvirker kredsløbet, og det kan efterfølgende ses på kalorieregnskabet. Find din kettlebell her.
  3. Burpees: Endnu en øvelse der påvirker kredsløbet er burpees. Denne udmattende øvelse kan laves alle steder og bør derfor være en del af dine træningsøvelser. En tommelfingerregel siger, at det kræver ca. 2 burpees at forbrænde én kalorie.
  4. Sjipning: Sjipning er en af de mest effektive konditionsøvelser, der overhovedet findes. Et amerikansk studie har sammenlignet løb og sjipning og konkluderet, at 10 minutters sjipning giver lige så store kardiovaskulære fremskridt som 30 minutters løb. Derudover kan sjipning akkurat som burpees laves alle steder, da det er nemt og praktisk at have et sjippetov med på farten. Du kan finde et sjippetov her.

Der findes masser af andre gode øvelser, som kunne have været nævnt i denne artikel, men ovenstående er gode bud på de mest effektive af slagsen. Hvad enten du er mere til den ene eller anden øvelse, vil de alle give mærkbare resultater og sætte skub i forbrændingen og efterforbrændingen. Derudover vil de også forbedre din kondition og styrke dine muskler.